top of page

ADHD

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder, hvilket betyder forstyrrelse i opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Det er en paraply-betegnelse for forskellige opmærksomhedsforstyrrelser, hvilket gør det svært at diagnosticere med nogle bestemte symptomer inden for en kategori.  F.eks. kan man godt have ADHD og være indadvendt, men hvor det viser sig ved mangel på koncentration og manglende evne til at gennemføre en opgave. Man kan også have ADHD, hvis man har svært ved at tackle følelser eller oplever en konstant uro i kroppen.

 

Mange forbinder ADHD med børn, men de seneste år er det blevet klart, at problemerne ikke overvindes i barndommen, men kommer anderledes til udtryk i voksenalderen. Et eksempel kan være, at motorisk uro skifter fra at være meget tydelig for omgivelserne til at være en indre uro og rastløshedsfølelse. Både voksne, børn og pårørende kan have brug for hjælp til at håndtere et liv med ADHD.

 

Ofte er familien i undtagelsestilstand, når et medlem har ADHD. Der vil være flere konflikter, og det kan være frustrerende at være pårørende, ven eller veninde til en person med ADHD. Det er også svært at være ramt af ADHD.

 

Læs mere

Klik i boksen til højre for at læse mere om ADHD, hvordan det viser sig og hvad du kan gøre ved det. Vores forskellige psykologer i Danmark kan også hjælpe med denne problemstilling.

 

Bestil tid med det samme her.

 

 

bottom of page